Går du rundt med en kedelig fornemmelse af, at dit hjem ligner alle andres? Vil du gerne have et mere personligt udtryk, men har du svært ved at sætte finger på, hvad der kan gøre en forskel? Så er du havnet det rette sted.
Læs med i denne korte guide, hvor vi giver dig vores bedste tips til at indrette et hjem, der passer til lige nøjagtig dig.
Kig efter genbrugsguldet
Den nemmeste måde at undgå at komme til at indrette dit hjem ligesom alle andres er ved at gå på loppemarked, i genbrugsbutik eller gå på jagt på loftet eller i kælderrummet. Du har med garanti en masse gode ting stående, som du for længst har glemt alt om.
Når du køber tingene brugt, bliver du tvunget til at tænke kreativt, fordi de ikke nødvendigvis passer i målene eller har en forfærdelig farve. Så må du svinge malerpenslen eller save et par centimeter af benene, og du vil helt sikkert blive meget gladere for dit møbel, fordi du selv har bestemt dets udseende. Det er også oplagt at kigge efter nips eller pynteting i genbrugsbutikkerne, fordi det er her, du kan finde nogle anderledes ting, som de med garanti ikke sælger i IKEA.
Gammelt værktøj eller køkkenudstyr kan bruges som dekoration derhjemme og giver et rustikt og personligt udtryk. Tænk kreativt, når du tager på skattejagt. Det er sjovt at have nogle overraskende elementer derhjemme, der får dine gæster til at kigge en ekstra gang, og med garanti vil sætte gang i en sjov samtale.
Fremvis dine kreative evner
Hjemmelavet kunst behøver ikke at være kikset og hippieagtigt, med mindre det er lige præcis det look, du er ude efter. En nem måde at pynte væggen kunne for eksempel være at fremkalde nogle billeder fra gamle ferier, som du kan hænge op på væggen i en stor klynge.
Det er personligt uden at være kikset, og det koster ikke mange håndører. Med sådan en løsning kan du nemt skifte billederne ud undervejs, hvis der er andre billeder, du vil vise frem. Malerier, broderier, kartoffeltryk, eller hvad du ellers kan hive frem fra gemmerne, kan sagtens få en plads på væggen.
n anden mulighed kan være at lave en opslagstavle eller collage, hvor du samler sjove citater, flotte postkort, gamle biografbilletter, sjove badgets, og hvad du ellers kan komme i tanke om. Det er super nemt at lave og samtidig meget personligt, uden at det bliver kikset.
Sig farvel til hvide vægge
En af de største og nemmeste forandringer, du kan lave i dit hjem, er ved at skille dig af med hvide vægge. Det kan blive for uroligt at kigge på, hvis der ingen hvide vægge er tilbage, men samtidig er farver og mønstre på væggen med til at give rummet en bestemt stemning. I soveværelse og stue kan du med fordel vælge mættede farver, som eksempelvis mørkeblå eller pastelfarver, mens badeværelse, køkken og børneværelse kan få fuld fart med farveklatterne.
Hvis du vælger et tapet, behøver du ikke nødvendigvis at tapetsere hele væggen med det flotte mønster. Skal du eksempelvis have tapet sat op i stuen, kan du vælge at sætte tapetet op i læsekrogen, så der bliver markeret et skel mellem dét hjørne og tv-stuen. Det fede ved at vælge enten tapet eller at male væggene er, at det er en meget simpel ting, som gør en kæmpe forskel for rummets samlede udtryk. Hvis du efter lidt tid ikke længere bryder dig om det, er det nemt at lave om igen.
Selvom det er forholdsvis billigt at male eller tapetsere, foretrækker du måske at få en professionel maler til at klare opgaven. Hvis der ikke er plads i budgettet til sådan en udskrivning, kan du finde et lån, der kan dække udgiften, her.