Siden producentansvaret for emballage trådte i kraft, betaler danske virksomheder et gebyr for den emballage de sætter på markedet. Det er ikke nyt. Det nye er, at gebyrets størrelse ikke længere er ens for alle materialer. I dag afhænger det af, hvad emballagen er lavet af, og hvor let den er at genanvende.
Det kaldes miljøgraduering, og det er et princip der skaber direkte sammenhæng mellem emballagevalg og økonomi. Vælger du materialer med høj genanvendelighed, falder dit bidrag. Vælger du materialer der er svære at genanvende, stiger det.
Denne guide forklarer hvad miljøgraduering er, hvordan princippet virker i praksis, og hvad det konkret betyder for virksomheder der tilgængeliggør emballage på det danske marked.
Hvad er miljøgraduering?
Miljøgraduering, også kaldet øko-modulering, er en mekanisme der bruges af kollektive ordninger til at prissætte producent-bidragene forskelligt afhængigt af emballagens miljøprofil.
Princippet bygger på “forureneren betaler”-tanken: den der bruger emballage der er svær at genanvende, bidrager mere til finansieringen af affaldshåndteringen. Den der vælger emballage der nemt kan genanvendes, belønnes med et lavere bidrag.
I den danske emballagebekendtgørelse er det fastsat at kollektive ordningers bidrag fra producenterne skal gradueres efter et miljøgradueret system. Systemet tager udgangspunkt i emballagens materiale og genanvendelighed. Konkret betyder det, at en kollektiv ordning beregner hvert enkelt medlems bidrag på baggrund af de materialekategorier de har indberettet.
Miljøgraduering gælder altså ikke et generelt “emballage-gebyr” med én fast sats. Det er et system med differentierede satser, hvor emballagetypens materiale og genanvendelighed afgør størrelsen.
Formålet er at give producenter et økonomisk incitament til at vælge mere genanvendelig emballage, uden at lovgive direkte om hvilke materialer de må bruge.
Derfor betaler genanvendelig emballage mindre
Logikken bag miljøgraduering er enkel: affaldssystemet koster penge at drive. Jo lettere emballagen er at sortere, indsamle og genanvende, jo lavere er den reelle omkostning i systemet. Miljøgradueringen fordeler disse omkostninger efter hvem der bidrager til dem.
Emballage af materialer med veletablerede genanvendelsessystemer, høj sorteringsgrad og god afsætning for det genanvendte materiale, trækker et lavere bidrag. Emballage der er sammensat af flere materialer, indeholder tilsætningsstoffer der kompromitterer genanvendelsen, eller generelt lander i restaffald frem for en genanvendelsesstrøm, trækker et højere bidrag.
Det er ikke en straf for at bruge visse materialer. Det er en afspejling af de faktiske omkostninger ved at håndtere affaldet.
For virksomheder med store emballagevolumener kan forskellen i graduering have mærkbar betydning for det samlede bidrag. En virksomhed der primært bruger papkasser og bølgepap, vil typisk se lavere bidrag end en tilsvarende virksomhed der bruger materialer med lavere genanvendelighed.
Princippet gælder dog kun for virksomheder der er over bagatelgrænsen og foretager den fulde materialeopdelte indberetning. Her er sammenhængen direkte: de materialekategorier du indberetter, danner grundlag for beregningen af dit graduerede bidrag.
Hvad det betyder for din emballage
Miljøgradueringen ændrer den måde emballageomkostninger bør regnes hjem på. Indkøbsprisen på emballagen er ikke længere den eneste relevante størrelse. Til den skal lægges det løbende bidrag til den kollektive ordning, og det afhænger som nævnt af materialevalget.
Det giver mening at kortlægge sin emballagemix i materialekategorier, ikke bare af hensyn til indberetningspligten, men også fordi det synliggør hvilke dele af emballagen der trækker bidraget op.
Nogle virksomheder opdager at skift i emballagedesign, der primært var begrundet i funktionalitet eller branding, alligevel har en positiv afsmitning på gebyr-siden. Andre opdager det modsatte: at en tilsyneladende billig emballagetype faktisk trækker et højere bidrag end et alternativ.
Kortlægningen kræver at du kender dine materialer og mængder, fordelt på de kategorier der bruges i den fulde indberetning. Det er de samme data du alligevel skal bruge til den årlige indberetning til DPA inden 1. juni.
For virksomheder under bagatelgrænsen ser regningen anderledes ud. Under 8 ton emballage om året kan du vælge en forenklet indberetning, hvor du kun angiver den samlede vægt fordelt på husholdnings- og erhvervsemballage. Du er stadig indberetningspligtig, men du har ikke den fulde materialeopdeling, og miljøgradueringen beregnes ikke på samme måde for dig.
Bagatelgrænsen er en administrativ lempelse, ikke en fritagelse. Du er fortsat med i systemet og skal fortsat indberette.
Sådan beregnes bidraget i praksis
Beregningen af det miljøgraduerede bidrag tager udgangspunkt i de mængder du indberetter, opgjort i kilogram fordelt på materialekategorier. Kollektive ordninger modtager disse data fra deres medlemmer og beregner det samlede bidrag på baggrund af de gældende satser for de pågældende materialer.
Det konkrete regnestykke er ikke noget du laver selv. Det er din kollektive ordning der håndterer det, typisk som en del af den løbende administration af dit medlemskab. Du leverer mængde-data i de rigtige kategorier, og ordningen beregner bidraget, indberetter videre til DPA på dine vegne og sørger for det administrative.
Bidraget varierer fra materiale til materiale. Præcis hvilke materialer der belønnes med lavere satser og hvilke der trækker højere bidrag, afhænger af systemets konkrete kalibrering og kan justeres over tid efterhånden som genanvendelsessystemerne udvikler sig.
Hos nogle kollektive ordninger kan du som medlem få et estimat af dit forventede bidrag ud fra din aktuelle emballagemix, og dermed se effekten af eventuelle ændringer i dine materialevalg. det beregner Emballage Indberetning for sine medlemmer som en del af ordningens service.
Vil du have et overblik over emballagebekendtgørelsens indberetningskrav og DPA’s vejledning, kan du starte på Miljøstyrelsens hjemmeside: mst.dk
Almindelige spørgsmål
Gælder miljøgradueringen for alle virksomheder?
Miljøgradueringen er fuldt ud relevant for virksomheder der er over bagatelgrænsen og foretager en materialeopdelt indberetning. Virksomheder under 8 ton om året kan vælge en forenklet indberetning og rammes ikke af den fulde graduering, men de er stadig indberetningspligtige.
Hvad er bagatelgrænsen præcist?
Bagatelgrænsen er under 8 ton emballage tilgængeliggjort på det danske marked i et kalenderår. Under denne grænse kan du nøjes med at indberette den samlede emballagevægt fordelt på husholdnings- og erhvervsemballage. Det er en forenklet, ikke en fritagende ordning.
Hvornår skal jeg indberette?
Den årlige indberetning til DPA (Dansk Producentansvar) skal ske inden 1. juni for det foregående kalenderår. Er du med i en kollektiv ordning, er det ordningen der forestår selve indberetningen til DPA på dine vegne, men du skal have leveret dine mængde-data inden fristen.
Hvad sker der hvis jeg skifter til mere genanvendelig emballage?
Skifter du materiale, vil det afspejle sig i din næste indberetning og det efterfølgende bidrag. Der er ingen øjeblikkelig effekt, men ændringen slår igennem i det regnskabsår hvor du har brugt den nye emballage. Det er en fordel ved at kende sin emballagemix i god tid inden indberetningsfristen.
Hvad tæller som “emballage” i denne sammenhæng?
Emballage er primær-, sekundær- og tertiæremballage. Det vil sige forbrugeremballage, transportemballage og yderligere emballage der bruges ved distribution. Genbrugsemballage har sine egne registrerings- og indberetningskrav og er ikke identisk med engangsemballage i systemets optik.
Hvad gør en kollektiv ordning i praksis?
En kollektiv ordning er en organisation som producenter tilmelder sig. Ordningen samler indberetningsdata fra sine medlemmer, beregner det samlede bidrag for hver enkelt, indberetter det videre til DPA og administrerer den finansielle side. Det frigør det administrative arbejde fra den enkelte virksomhed og sikrer at indberetningen håndteres korrekt.
