Faunastriber på Djursland, hvor giver de bedst mening?

Et markhjørne eller et stykke dyrket jord langs et levende hegn kan være et sted at begynde, når lodsejere på Djursland ønsker mere liv omkring markerne. Faunastriber kan give føde og skjul til insekter, fugle og vildt. Men værdien afhænger af både placering, planter og den pleje, der følger efter.

Faunastriber fra idé til praktisk etablering

Ved Rønde har Bjergcamp Multiservice base. Virksomheden drives af Morten Holm og udfører blandt andet etablering af faunastriber på Djursland for landmænd, jægere og andre lodsejere. Her løses den praktiske opgave med lette maskiner, som kan arbejde på mindre arealer og i smalle markhjørner.

Til såningen anvender virksomheden en ATV med en Faunamaster Seeder 105, der sår og tromler i samme arbejdsgang. Tromlingen hjælper frøene med at få kontakt til jorden. Det lette udstyr kan begrænse belastningen af underlaget, men jordens fugt og bæreevne skal stadig indgå i planlægningen.

Såning af blomsterstriber begynder før frøene kommer i jorden

Et godt såbed er en vigtig del af arbejdet. Tæt græs og kraftigt ukrudt kan ellers tage lys og plads fra de nye planter. På et egnet dyrkningsareal kan det derfor være nødvendigt først at klippe væksten ned og bearbejde jorden. Metoden skal passe til både arealet og den valgte frøblanding.

Tidspunktet for såning af blomsterstriber afhænger af planternes behov og forholdene på stedet. Jorden må ikke være så våd, at arbejdet skader dens struktur. Sådybde og frømængde skal følge blandingens anvisning. Mange små blomsterfrø skal ligge ganske øverligt for at kunne spire godt.

Hvor skal blomsterstriberne ligge?

Begynd med at se på ejendommen som en helhed. Hvor er der allerede hegn, udyrkede kanter eller andre steder med skjul? En stribe på tilstødende dyrket jord kan supplere disse områder. Samtidig skal placeringen fungere med adgangsveje, markdrift og den plads, der senere skal bruges til pleje.

Et besværligt hjørne er dog ikke automatisk egnet til tilsåning. Findes der allerede en varieret, naturlig plantevækst, kan det være bedre at bevare den. Beskyttet natur må ikke uden videre jordbearbejdes eller sås til. Ved tvivl bør forholdene afklares med kommunen, før maskinerne sættes i gang.

  • – Lys og jordbund skal passe til planterne. Et solrigt, tørt markhjørne kræver ikke nødvendigvis samme blanding som et mere fugtigt areal. Se også på, hvor kraftigt græs og ukrudt vokser, da det kan påvirke behovet for både klargøring og senere pleje.
  • – Nærhed til hegn og andre små levesteder kan være relevant. Striben bør dog placeres på et egnet areal uden at erstatte værdifuld natur. Tag også højde for risikoen for afdrift fra sprøjtning og spredning af gødning fra den tilstødende mark.
  • – Adgang til pleje bør tænkes ind fra starten. Der skal være plads til det udstyr, som skal bruges efter etableringen. En placering, der ser god ud på kortet, kan være upraktisk, hvis adgang kun er mulig gennem afgrøder eller over meget blød jord.

Plantevalg giver biodiversitetsstriber deres retning

Blomsterstriber har især fokus på blomster, som kan levere pollen og nektar. Faunastriber kan også rumme planter, der giver frø og mere tæt plantedække til skjul. Derfor bør lodsejeren først afklare formålet. Ønsket om blomstring gennem sommeren er ikke helt det samme som ønsket om vinterdækning.

Ved valg af biodiversitetsstriber er det relevant at se på arternes oprindelse, blomstringstid og levetid. Hjemmehørende arter kan være vigtige for lokale insekter. Enårige planter kan give hurtig blomstring, mens flerårige arter ofte kræver mere tålmodighed. Ingen blanding passer til alle jordtyper.

Naturpleje skal også have plads i planen

Efter såning handler naturpleje om at følge udviklingen frem for blot at lade arealet passe sig selv. Kraftigt ukrudt kan gøre en indsats nødvendig i etableringsåret. Senere kan slåning og fjernelse af afklip være relevant, men tidspunkt og metode skal tilpasses planterne og hensynet til dyrelivet.

Hvor reglerne tillader det, kan plejen fordeles, så hele striben ikke klippes på én gang. Stående vegetation kan give skjul og mulighed for overvintring. Det betyder ikke, at alle arealer skal behandles ens. Behovet ændrer sig med plantedækket, årstiden og det formål, striben blev anlagt med.

Skal arealet indgå som blomsterbrak eller i en støtteordning, skal de gældende krav undersøges særskilt. Frister, plantevalg og tilladt pleje kan variere. En tilsået stribe opfylder ikke automatisk reglerne. Den del bør afklares med en landbrugsrådgiver, før arbejdet og den efterfølgende drift aftales.

For lodsejere omkring Rønde, Kolind og resten af Djursland kan første skridt være at udpege et muligt areal og beskrive ønsket med det. Bjergcamp kan kontaktes om den praktiske etablering. Jo bedre placering, frøvalg og pleje er tænkt sammen, desto mere velovervejet bliver grundlaget for arbejdet.