Miljø

Skru ned for varmeforbruget med disse tricks

Er din varmeregning ved at løbe løbsk? Få sat en stopper for den med det samme, så du ikke ender med at ruinere dig selv. Læs mere om hvordan du sparer på varmen i denne artikel.

Skru ned for radiatoren når du ikke er hjemme

Når du tager hjemmefra, kan du med fordel skrue lidt ned for varmen. På den måde sparer du nogle kroner og øre. Derudover giver det heller ingen mening at køre på fuldt blus, når du alligevel ikke opholder dig i huset. Og som du nok ved, så tager det ikke mange minutter for radiatoren at varme huset op til optimal temperatur igen, når du kommer hjem fra for eksempel arbejde.

Sørg for, at din bolig er optimalt isoleret

Noget af det bedste du kan gøre for at få en lavere varmeregning er at isolere din bolig optimalt. Rigtig meget varme slipper ud i den blå luft, hvis ikke du har isoleret godt nok.

Derfor kan det bestemt betale sig at få lavet en termografering af huset med henblik på at finde ud af, HVOR på boligen, at varmen slipper ud i den blå luft. Jo mere varme, der bare slipper ud, jo dyrere en varmeregning får du. Efterisolering er uden tvivl vejen frem, hvis du gerne vil have en lav varmeregning!

Flyt i et billigere og mere miljøvenligt hus

Hvis du allerede nu har indset, at det ikke kan betale sig at energirenovere på din bolig, så er der ikke andet for end at flytte. I mange tilfælde er det faktisk en super god ide at flytte fra det dyre hus til et mere miljøvenligt og energieffektivt et.

Typisk skal der ikke særlig mange år til før købet har tjent sig selv hjem igen i forhold til at blive boende i det meget dyre hus. Derfor kan du med fordel finde lommeregneren frem og finde ud af om det er bedst for dig og din økonomi at blive boende eller flytte i noget nyt og mere energieffektivt. Se eksempler på miljøvenlige huse her.