Lad os starte med det helt simple og finde ud af, hvad CTS egentlig står for. Det er nemlig en forkortelse for Central Tilstandskontrol og styring. Det betyder helt kort, at man kan være placeret et centralt sted, og herfra styre og overvågene tingenes tilstand et andet sted. Måske endda flere steder på samme tid.
Hvad kan man så bruge CTS til?
Det kan faktisk bruges til mange ting. Eksempler kan være styring af varme, regulering af lys og ventilation. Det bruges ofte af virksomheder, skoler og institutioner til at energioptimere.
Forstil dig skoler i en kommune, hvor der er varme på hele tiden. Det gælder både sommer og vinter, og i alle ferie og i weekenden. Her vil man fra centralt hold kunne slukke for varmen på alle skolerne, der i en periode ikke skulle være i brug og på den måde spare mange penge.
Det kunne også være, at der opstår behov for bedre ventilation på skolerne i ferierne, fordi der her er meget stillestående luft, hvor der i den almindelige skole gange er mange elever, som ventilerer luften. Det vil ligeledes kunne registreres og optimeres fra centralt hold med et CTS anlæg.
Hvordan kommer man så i gang, og hvad koster det?
Hvis man kan se meningen med et anlæg, så er det blot at finde en installatør, der kan hjælpe. Her kan man både få den korrekte sparring og rådgivning, men man kan også finde ud af, hvad det koster at få en løsning tilpasset de behov, der ses hos den enkelte.
Umiddelbart kan det måske virke uoverskueligt, og du tænker måske, at der skal trækkes en masse nye ledning rundt, der hvor installationen skal være, og anlægget skal tilkobles. Det behøver dog ikke være så slemt, der sker nemlig en stor udvikling på sensor området, og der er således mange trådløse sensorer på markedet. Det betyder altså, at mulighederne for styring og overvågning af energiforbruget er markant større end for blot 10 år siden.
I ligehed med, at trådløse sensorer gør det nemt at installere, så kan man i dag også styre anlæg via tablets og smartphones. Det betyder altså, at man nemt tildele opgaven til forskellige medarbejdere, og kan styre opgaven både centralt, men også decentralt.
Tilkobling til andre systemer
Er det muligt at tilkoble CTS til andre systemer, tænker du helt sikkert, og ja det er bestemt en mulighed. Der findes i skrivende stund mulighed for tilkobling til Modbus, BacNet, M-bus, Dali, KNX, mfl. både via TCP/IP eller RS485-RS232, som er nogen af de mest anerkendte systemer på markedet.
Løsningen kan altså være optimal til alle, der ønsker en optimering af økonomi og CO2 udledning, og dermed vil sætte en grønnere aftryk på den verden vi alle sammen lever i.