Derfor bør du vælge økologisk babytøj

Økologisk børnetøj bliver mere og mere populært i takt med at den øgede opmærksom på den skadelige kemi, der er i mange af de ting, vi omgiver os med i hverdagen. Emnet har aldrig været så meget i fokus, som det er lige for tiden, og det er især vigtigt, når der er tale om børn. Børns immunforsvar er ikke lige så udviklet, hvorfor de er mere modtagelige overfor skadelig kemi og de følgesygdomme det kan medføre.

Nybagte forældre er nødt til at tage stilling til, hvilke produkter og mærker de vil støtte, og det er især vigtigt, at man tager et standpunkt, når det kommer til kemi i tøj til børn. Det anbefales derfor, at man tjekker op på de mærker og produkter, man gerne vil købe. Der dukker flere og flere netbutikker op, der udelukkende sælger økologisk og bæredygtigt børnetøj, som eksempelvis Naturebaby.dk.

Hvilke mærker skal man gå efter?

Der findes mange forskellige mærker, som udelukkende sælger økologisk tøj til børn. Når du køber økologisk babytøj, så kan du være sikker på, at det udelukkende er fremstillet af naturlige materialer, som ikke skader dit barn. Dette kan være uld, bomuld, stof og andre kemifrie materialer.

Mærker som Living Crafts, Engel Natur, Selana, Disana og Fred’s World producerer udelukkende bæredygtige produkter.

En af de andre fordele ved økologisk børnetøj er, at du ikke støtter den industri, der fremstiller tøj med unødvendige og skadelige stoffer i, men derimod støtter de brands, der anvender naturlige materialer. Du gør med andre ord både miljøet, dine børn og dig selv en tjeneste ved at støtte de mærker, der producerer økologisk og naturligt tøj.

Gå efter GOTS-mærket

Når du handler tøj til dit barn, bør du gå efter GOTS-mærket, som står for Global Organic Textile Standard, og betegnes som verdens førende standard indenfor tekstiler. Her er blandt andet fokus på miljøhensyn, økologisk produktion og sociale forhold i de lande, hvor varerne produceres.

Et af kravene til GOTS-mærket er, at produkterne skal indeholde minimum 70% økologiske fibre. Desuden skal farve- og tilsætningsstoffer overholde sundheds- og miljørelaterede standarder, så forbrugeren kan være sikker på, at der ikke er skadeligt indhold i de tekstiler, de køber.

For at opnå GOTS-certifikatet skal man, som producent, kontakte et af GOTS-certificeringskontorer, som vil kontrollere, hvorvidt standarden overholdes. Bag certifikatet står fire organisationer, som henholdsvis kommer fra USA, Tyskland, Storbritannien og Japan; OTA, IVN, Soil Association og JOCA.